onsdag den 3. oktober 2012

Dracula er flyttet ind i Tivoli

Cast og crew på Musicalen Dracula er nu for alvor i gang med de sidste og hårdeste prøver inden premieren i næste uge. Scenografi, lys og lyd flyttede ind i Tivolis Koncertsal allerede i weekenden, og i går aftes var skuespillere og instruktørteam samlet til den første tekniske prøve.

Det er en rigtig hård process som er præget af rekvisitter, som skal flyttes og teknik, som skal fungere efter instruktørens og teknikernes samlede visioner - og en masse ventetid. Samtidigt er det dog også en hyggelig periode, hvor skuespillerne virkelig kommer hinanden ved og lærer hinanden at kende. I aften er der anden teknisk prøve i Tivolis Koncertsal, og alle forestillingens detaljer skal på plads.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar